Træningsøvelser

Opvarmning:
Det er vigtigt at varme op således at både kroppen og hovedet er klar over at der nu ligger en fysisk anstrengelse forude.Det er meget individuelt hvorledes man varmer op. Det kan være en opvarmnings leg for ungdomsspillere, hvor de får leget sig varme. Dette kunne eksempelvis være nogle lege hvor både bat og bold indgår. En stafet hvor børnene løber fra den ene ende at salen til den anden mens de får bolden til at hoppe på deres bat samtidig med de løber. Naturligvis uden at bolden rammer jorden. Ellers er et sikkert hit hos børn som opvarmningsleg at spille rundt om bordet. Sørg for at de løber rundt om flere borde, således de får brugt noget energi inden de skal i gang med at lave træningsøvelser.

For ældre spillere kan det være en normal opvarmning med lidt let løb, og forskellige former for strækøvelser. Gerne med lidt spurter indlagt, således pulsen kan komme op.
 

Træningsøvelser for begyndere: 
• Forhånd kontra til forhånd kontra, på kryds af bordet, forehånd til baghånd, ned ad linjen 
• Baghånd kontra til baghånd kontra, på kryds af bordet, forehånd til baghånd, ned ad linjen
• Baghånd prik til baghånd prik, 
• Forhånd prik til forhånd prik
• Se hvor mange forhånd og baghånd du kan ramme i en række. Prøv med 100 eller flere.
 

Der findes også øvelser uden brug af bordet, som kan indgå i enten opvarmning, eller eventuelt hvis der er flere spillere end der er plads til ved bordet. Eksempler kan være, hvor mange gange kan man få bolden til at hoppe på battet uden at bolden rammer jorden. Det kan laves med både forhånd og med baghånd eller skiftevis mellem de to. En anden øvelse kunne være at se hvor mange gange man kan spille bolden op ad væggen uden den rammer jorden. Eller der kunne laves en forhindringsbane med udfordring, eksempelvis ligge nogle ringe bolde skal hoppe i og op på battet igen og videre til næste forhindring. Ja, der er mange muligheder. Det er bare at sætte fantasien igang.


Træningsøvelser for øvede: 
• Forhånd til forhånd kontra, på kryds af bordet, forehånd til baghånd, ned ad linjen 
• Baghånd til baghånd kontra, på kryds af bordet, forehånd til baghånd, ned ad linjen
• Forhånd loop mod blok,begge spillere• Baghånd loop mod blok begge spillere• loop til loop



Benarbejdsøvelser begyndere:

• Skiftevis forhånd og baghånd mod modstanderens baghånd
Skiftevis forhånd og baghånd mod modstanderens forhånd

• Sommerfugl, den ene spiller lige op ad bordet med baghånd og forhånd, mens den anden spiller kryds med baghånd og forhånd.
Benarbejdsøvelser øvede:
 Sommerfugl, den ene spiller lige op ad bordet med baghånd og forhånd, mens den anden spiller kryds med baghånd- og forhåndsloop.
• Du rammer alle bolde til din modstanders baghånd. Han slår to til din baghånd, en til din forhand, og så forfra igen. Den først bold fra baghåndshjørnet spilles med baghånden og 2. boldt spilles med forhånden rundt om baghåndshjørnet, og den 3 boldt med forhånden i forhåndshjørnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar