Servetræning

For at forbedre dine chancer for at vinde flere kampe er det en god ide at øve dine server, hvilket også er en af ​​de nemmeste og bedste ting, du kan gøre for at forbedre dit spil. Men det skal være kvalitets træning - en halv time ved bordet med servetræning uden en ide om hvad det er du træner. Det hjælper dig ikke.  Her er hvad du skal gøre for at få mest muligt ud af din servetræning.Serv med en bold af gangen. Du skal ikke få en dårlig vane med at holde to eller flere bolde i hånden, når du servetræner. Da dette vil påvirker dit opkast af bolden, så derfor skal du altid have fokus på hvordan du vil serve i kamp. Hav en kasse med bolde på bordet i stedet.

Inden du går i gang med at servetræne er det altid en god ide at tænke over, hvilke slags server passer bedst til mit spil. Skal det være lange hurtige server eller lange skruede server. Eller måske skal det grundlæggende være korte server eller måske skal det være en kombination at det forskellige beskrevne servetyper der passer bedst til dig. Vigtigst er at du tænker over det inden du går i krig med servetræningen.

 
Opsæt mål for din serv når du træner den. Det er vigtigt at du løbende kan få feedback om din serv forbedre sig. Hav eventuelt et mål på bordet som du server efter. Dette kunne eksempelvis være et stykke a-4 ark, som du server efter. Dette vil få dig til at fokusere bedre når, du forsøger at ramme et bestemt må, og dette vil også give dig mulighed for at bedømme om din serv er en succes.Vær opmærksom på resultaterne. Hopper bolden højt eller fladt over nettet? Får du nok spin i dine server? Varierer du mellem at serve langt eller kort? Har du problemer med at udføre bestemte server? Svarene på disse spørgsmål vil give dig værdifuld feedback og giver dig mulighed for at ændre dine server, således at de bliver endnu bedre.Tag dig god tid. Hav tålmodighed, da udviklingen af ens serv ikke sker fra den ene dag til den anden.

Når du har fået dine server ind på rygraden ved at server den samme serv med mange gentagelser, så kan du mikse din servetræning op med at variere dine servers skru, placering og fart.

Husk reglen om kvalitet frem for kvantitet. Et par rigtig gode server, som du kan stole på under pres vil hjælpe dig meget mere end hvis du har mange forskellige server som du ikke kan holde kort eller lavt, når du har brug for.En anden ting er at ved servetræningen vil det være en god ide at efter serven at forberede sig på det næste slag. Eksempelvis hvis man server en kort underskuret serv, og man forventer at bolden bliver spillet langt mod ens baghånd, så forbered en baghåndsåbning.

Du må gerne stjæle ideer fra
de professionelle. Se på hvordan de udfører de enkelte server, og kopiere dem. Husk, at disse spillere har mange brugt timer ved bordet for at perfektionere deres serveteknik, der virker på højeste niveau. Jo flere du kan kopiere, jo bedre din.

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar