Slagene


I menuen slagene kan du læse om de forskellige slag, kontra, prik, loop og blokering. Kontra er det slag som alle starter med at lære, da det er grundstenen i den teknik, som man skal lære for at mestre alle de forskellige slag. Kontra er neutral i skru. Dvs. at der i kontra ikke sættes skru i slaget. Prik eller underskru er som læseren nok har gættet sig til et slag, hvor der kommer underskru i bolden. For at kunne neutralisere den underskruede bold, ja så er man nød til at kunne, sætte overskru i bolden. Dette gøres ved at udføre et loop. Loop er nøglen til angrebsbordtennis. Loop er et slag, hvor der kommer overskru i bolden. For at kunne dæmme op for modstanderens loop, så skal man lære at blokere. 

Forhåndskontra:



Ved forhåndskontra er det vigtigt at åbne kroppen op, således at højreben er lidt bagved venstre ben, således at spilleren har mulighed for at en vægtoverflyttelse fra højre-til venstreben. Grunden til dette er i princippet det samme som hvis man kaster en bold. Hvis man står med samlede ben og prøver at kaste en bold, så kommer bolden ikke så langt i forhold til hvis man sætter det højre ben bagved. For så vil man netop vægtoverflytte, således at man får ekstra kræfter og bolden kommer så længer. Slaget er det første man lærer i bordtennis, og er meget vigtig for den videre udvikling. Se godt efter på den ovenstående video, hvor battet starter og slutter.

Baghåndskontra:




Ved baghåndskontra har man ikke samme vægtoverførsel som ved forhåndskontra, derfor kan fødderne godt være placeret parallelt. Det skal forstås således at ved baghåndskontra er det ikke hele kroppen, der hjælper til med at give fart, som det er ved forhåndsslaget. Her er det kun over- og underarm, der giver bolden fart. Se godt efter på den ovenstående video, hvor battet starter og slutter.

Forhåndsprik:


Ved forhåndsprik træder man et skridt frem med højre ben.  Nu når højre ben kommer et skridt frem, så vil det skabe ubalance i forhold til det næste slag. Derfor er det yderst vigtigt at sørge for at komme tilbage i udgangsstilling, således at man er parat til at udføre det næste slag. Det er selve batvinklen, der her er afgørende for at udføre slaget korrekt. Se godt efter på den ovenstående video, hvor battet starter og slutter.


Baghåndsprik: 



 

Ved baghånds er benstillingen den samme som ved baghåndskontra. Det er selve batvinklen der her er afgørende for at udføre slaget korrekt.  Se godt efter på den ovenstående video, hvor battet starter og slutter.

Forhåndsloop:

Som ved forhåndskontra er det vigtigt at åbne kroppen, således en vægtoverførsel kan finde sted. Se godt efter på den ovenstående video, hvor battet starter og slutter.

Baghåndsloop:

Som ved baghåndskontra er bestilling parallelt. Se godt efter på den ovenstående video, hvor battet starter og slutter.

Forhåndsblokering:

Slaget som man returnere et loop med i forhånden hedder forhåndsblokering. Se godt efter på den ovenstående video, hvor battet starter og slutter.


Baghåndsblokering:

Slaget som man returnere et loop med i baghånden hedder baghåndsblokering. Se godt efter på den ovenstående video, hvor battet starter og slutter.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar